DE INDLEDENDE ØVELSER

I informationspakken som Dr. Lee havde sendt til mig, var der nogle skemaer, jeg skulle besvare og sende til ham sammen med et nyt foto og nye røntgenbilleder. Jeg fik kontaktet min egen læge, så jeg kunne blive henvist til røntgen. Han var også glad for at høre, at jeg havde fundet frem til Dr. Lee - og han ville selvfølgelig gerne hjælpe mig så meget som muligt.

Jeg fik taget røntgenbilleder og fik sendt alt med posten til Dr. Lee's klinik. En lille uges tid efter fik jeg et opkald fra USA! Vildt nok, for jeg havde læst, at jeg selv skulle tage kontakt til dem for at få arrangeret det videre forløb. Det var Dr. Lee's sekretær, der ringede for at bekræfte, at de havde modtaget mine papirer og billeder - og hun ville arrangere en telefonkonsultation mellem Dr. Lee og mig. Jeg var så spændt på at komme til at tale med ham!

Den 28. oktober kl. 13:15 lokal Arizona tid talte jeg så for første gang med Dr. Lee. Jeg var super nervøs, men det gik hurtigt over, for han var meget behagelig at tale med. Han havde set på mine røntgenbilleder og fortalte, at jeg var en rigtig god kandidat til hans operation. Han kunne se, at min metatars-knogle var 16-18 mm for kort og min tåknogle var 4-5 mm for kort. Han forventede derfor, at han skulle forlænge metatars-knoglen med ca. 20 mm for også at korrigere for den korte tåknogle. Det var en god samtale, hvor jeg fik svar på alle mine spørgsmål. Jeg var så tryg ved Dr. Lee, for jeg kunne forstå, at han havde lavet hundredvis af denne operation - det gjorde min beslutning ret nem :-)

Jeg var helt oppe at køre efter telefonsamtalen. Det virkede på samme tid uvirkeligt og alligevel så virkeligt, at nu var det altså nu! Det eneste, jeg nu skulle have gjort, var at kontakte manden med kalenderen - ham der planlagde alle operationerne. Det gjorde jeg den 3. november, og til min store overraskelse kunne jeg blive opereret allerede 1. december! Jeg skyndte mig at sige ja tak!